Bestillingsguide: Sådan booker du street food, drinks og meget mere til dit event

Kunde · Opdateret for over 6 måneder siden
Bestillingsguide: Sådan booker du street food, drinks og meget mere til dit event

Book foodtrucks og andre street food oplevelser nemt og trygt på Nuento.

Denne guide tager dig trin for trin igennem hele bestillingsprocessen, så du hurtigt og sikkert kan bestille en madoplevelse til dit næste arrangement.

1. Søgning

1.1. Inputfelterne

Når du starter på Nuentos forside, finder du en søgebar med tre inputfelter: Hvor? Hvornår? Forventede kuverter.

Indtast disse oplysninger og tryk på 'Søg' for at se de tilgængelige street food oplevelser til den valgte lokation og dato.

1.2. Valg af kollektion/type

Du får nu vist de mest populære street food oplevelser.

Øverst på siden kan du filtrere søgeresultaterne efter kollektion, f.eks. Foodtruck, Barer eller Pattegris Klik blot på den madtype, du er interesseret i.

Filtreringsmuligheder efter kollektion og madtype

1.3. Favoritter

Finder du flere street food oplevelser, du er interesseret i, kan du tilføje dem som favoritter ved at klikke på hjertet.

Når du er logget ind, kan du genfinde dine favoritter på tværs af devices.

2. Vælg din street food- eller baroplevelse

Når du har valgt den service, du ønsker at bestille, vil du blive præsenteret for nogle valgmuligheder, der er specifikke for denne oplevelse.

Herunder finder du de mest almindelige valgmuligheder, du kan støde på hos Nuento.

2.2. Mængde

Du vil ofte have valget mellem to madmængder: "Fastlagt Mængde" eller "All You Can Eat".

Fastlagt Mængde: Inkluderer én servering pr. kuvert, hvilket typisk svarer til et almindeligt måltid. Anbefales især til frokosttid.

All You Can Eat: Nogle gange er det tilkøb andre gange er et inkluderet. Det giver dine gæster mulighed for at spise så meget, de ønsker. Det anbefales særligt til hovedmåltider som aftensmad eller til arrangementer med et sultent publikum, såsom hårdtarbejdende håndværkere.

Valg mellem fastlagt mængde og All You Can Eat

2.3. Varianter og tilkøb

Mange af vores leverandører giver dig mulighed for at vælge dine foretrukne varianter, f.eks. om du ønsker cheeseburger, chicken burger eller veggie burger.

Du vil også typisk blive bedt om at tage stilling til eventuelle tilkøb som pommes frites eller andre snacks, samt mulige forretter og desserter.

2.4. Børnekuverter

Nogle leverandører tilbyder kuvertjusteringer, hvor du bedes indtaste hvor mange af dine kuverter, der er børn. Her vil børnerabatten blive fratrukket din endelige pris.

Børnerabat indstillinger

Andre leverandører tilbyder derimod, at du kan tilkøbe børnemenuer, hvis børnene skal have en anden menu end resten af selskabet.

Tilkøb af børnemenuer

2.5. Serveringstid

Du kan blive bedt om at tage stilling til serveringstiden. De fleste leverandører tilbyder standard servering i 2 timer, men du har ofte mulighed for at tilkøbe ekstra timer efter behov. I langt de fleste tilfælde vil 2 timer være rigeligt.

2.6. Allergener og diæter

Størstedelen af vores leverandører kan tilpasse sig alle allergener og diæter. Venligst tilføj en kommentar til din bestilling, hvor du specificerer de allergener og diæter, du ønsker, der skal tages hensyn til.

2.7. Kommentarer til bestilling

Har du andre kommentarer eller spørgsmål til bestillingen, kan du skrive dette i 'Kommentar til bestilling'.

Kommentarfelt til bestilling

3. Gå til bestilling

Når du har tilpasset din madoplevelse og er tilfreds med dine valg, klikker du 'Gå til bestilling'.

Gå til bestilling knap

3.1. Serveringstidspunkt

Vælg det tidspunkt serveringen skal starte.

Vær opmærksom på at vælge den korrekte dato, hvis serveringen skal starte om natten.

3.2. Beskriv dit event

Vælg den type event der passer til dit arrangement.

Derefter bliver du bedt om at fortælle om dit event, så leverandøren kan forberede sig bedst muligt.

3.3. Adresse

Tjek at postnummer og by er korrekt før du fortsætter til indtastning af vejnavn og husnummer.

Er der behov for yderligere information, kan dette indtastes nedenfor. Derudover har du mulighed for at angive eventuelle leveringsinstruktioner til leverandøren.

Søgebar med inputfelter for lokation, dato og antal kuverter

3.4. Kontaktoplysninger

Udfyld følgende kontaktinformation: Dit fulde navn, email og telefonnummer.

Ordrebekræftelsen samt yderligere praktisk information vedrørende din ordre vil blive sendt til din e-mail.

Dit telefonnummer vil blive anvendt til at logge ind på din Nuento-konto. Det er derfor vigtigt, at nummeret kan modtage SMS-beskeder.

3.5. Strøm og andre instruktioner fra leverandøren

Inden du fortsætter til betaling, kan du blive præsenteret for instruktioner fra leverandøren.

Her kan du bl.a. se, hvis leverandøren kræver adgang til strøm.

Få hjælp til strøm med vores strømguide.

Leverandørinstruktioner og strømkrav

4. Fortsæt til betaling

Når alle informationer er indtastet klikker du blot på 'Afgiv ordre nu'.

4.1. Gennemse bestilling

Når du har klikket 'Fortsæt til betaling', skal du gennemse din ordre og tjekke at alle informationer er korrekte.

4.2. Privat eller firma

Vælg om du betaler som privat eller erhver.

4.3. Faktureringsadresse

Udfyld faktureringsadressen med navn, vejnavn, husnummer, postnummer og by. Hvis du bestiller som firma, indhentes disse informationer automatisk, når du indtaster CVR-nummer.

Som virksomhed bedes du også indtaste den email, der skal modtage fakturaen. Du kan også indtaste rekvisitionsnummer, note eller andet.

4.4. Betalingsmetode

Som privat kan du betale med Visa eller Mastercard.

Som virksomhed kan du ud over ovenstående også betale med faktura (bankoverførsel) eller EAN-betaling.

Betalingsmuligheder - kort, faktura og EAN

Kortbetaling

Hvis der er mere end 7 dage til dit arrangement, og du betaler med Visa eller Mastercard, bliver betalingen delt op i to rater.

Rate 1: Betales med det samme leverandøren har godkendt din ordre.

Rate 2: Betales 7 dage inden dit arrangement.

Er der mindre end 7 dage til dit arrangement, betales hele beløbet så snart leverandøren har godkendt din ordre.

Bankoverførsel eller EAN

Betaler du med bankoverførsel eller EAN, modtager du din faktura 4 uger før dit arrangement.

Er der mindre end 35 dage til dit arrangement modtager du din faktura så snart leverandøren har godkendt din ordre.

5. Afgiv ordre

Når alle informationer er indtastet klikker du blot på 'Afgiv ordre nu'.

Afgiv ordre nu knap

Nu er din ordre sendt til leverandøren. Leverandøren skal nu blot endeligt bekræfte din ordre. Dette sker normalt indenfor 24 timer.